Storformat print dækker tryk i store dimensioner – fra bannere og folier til facader, skilte og messestande. Få overblik over teknik, materialer og pris.
Storformat print er en samlebetegnelse for tryk i store dimensioner. Det dækker typisk alt fra ca. 1 meter og opefter og strækker sig helt op til facadebeklædninger på flere meter. I praksis er det den teknik, der gør det muligt at lave alt fra et lille butiksskilt til en hel husgavl i print.
Hvad omfatter storformat print?
Storformat er en fællesbetegnelse for en lang række produkter. Vi laver dem alle sammen dagligt, og de deler samme grundprincip: motivet printes på store ruller af materiale og efterbehandles til den endelige opgave. De mest almindelige er:
- Bannere i mesh, frontlit PVC og PVC-frie alternativer
- Rudefolier – frostfolie, solfilm, printfolie og one-way vision
- Facadefolier og helbeklædning af bygninger
- Skilte i akryl, alu, dibond og kompositplader
- Roll-ups, beach flags og messestande
- POS-materialer, gulvfolie og vægdekoration
- Køretøjsdekoration (car wrap og delfolie)
Teknik og blæksystemer
Selve produktionen sker på industrielle storformatprintere, der typisk arbejder med ruller på 1,3 til 5 meters bredde. Valget af blæksystem er afgørende for, hvor og hvor længe printet kan holde:
- **Solvent og eco-solvent** vælges til vejrbestandige løsninger udendørs – bannere, facader og bilreklame.
- **UV-blæk** hærder med UV-lys og giver høj ridsefasthed. God til skilte og hårdt belastede flader.
- **Latex** er vandbaseret, lugtsvag og velegnet til indendørs brug i butik, kontor og udstillingsmiljøer.
Materialevalg – det vigtigste valg
Materialet betyder ofte mere end selve printet. En 510 g PVC-dug holder mange år udendørs, mens et 205 g polyesterstof er rigtigt til indendørs messer. Vælges materialet forkert, koster det enten i levetid eller i pris – ikke i printkvalitet. Vi rådgiver altid ud fra placering, synsafstand og forventet levetid frem for "hvad er billigst".
Pris og kvalitet
Storformat print prissættes typisk pr. m². Det er sjældent det dyreste valg, der giver det bedste resultat, men det er heller ikke det billigste. Det vigtigste er at materiale og finish matcher opgaven – f.eks. kederliste til facadebanner, øjer til hegn, eller laminat til en folie der bliver udsat for slid.
Typiske fejl
- For lav opløsning på filen i forhold til synsafstanden
- Forkert materiale til placeringen (PVC hvor mesh skulle have været brugt – og omvendt)
- Manglende bleed eller forkert farveprofil
- Glemt efterbehandling som kederliste, øjer eller laminering
Vil du være sikker på, at din fil er klar, så test den hos er min fil klar til print inden du bestiller.
Se vores bannere, skilte og rudefolie, eller kontakt os for sparring om den rigtige løsning til din opgave.



